Info

Fotokunst på bestilling

 

Unik fotokunst til dit hjem eller din virksomhed? Jeg kan både arbejde på at skabe et enkelt unikt værk eller lave en serie af værker som tager udgangspunkt i tema, f.eks. en historie, din virksomhed eller en problemstilling, der kræver visuel formidling.

 

 

Eksempler

 

Portræt og historiefortælling på CBS

The CAPACITORS”. En fotoudstilling på Copenhagen Business School, der benytter fotokunsten til at formidle research og portrættere nogle af de mennesker, der leder Danmarks grønne omstilling i den offentlige sektor.


Projektet er et samarbejde med forsker og fotograf Susana Borrás og de forskere, der har været med i CAPACITOR forskningsprojektet, Fotoprojektet skal skabe nysgerrighed og interesse for de cases forskningsprojektet har arbejdet med og invitere til reflektion over muligheder og organisatorisk kapacitet i den offentlige sektor. Projektet er støttet af DFF.


Udstillingen kan ses i cafeen på CBS, Solbjerg Plads 2, 2000 Frederiksberg fra d. 18. September 2025 - 1. januar 2026.

Fotoserie for Clavis

Uddannelsesvirksomheden Clavis ønskede kunst til deres undervisningscenter på Nørreport, som hang sammen med deres nye indretning.


I samarbejde med farve og indretningsrådgiver, Christina Bamford, skabte jeg en serie billeder, som skulle bringe detaljer omkring bygningen indenfor. Målet var at skabe liv på undervisningsgangene på en måde der passede i indretning og farvesætning. Billederne blev dels opsat som tapet i hele væggens højde og trykt som billeder til ophængning.

 

Lad mig hjælpe dig med professionelle og kunstneriske billeder du bliver glad for.

Ingen kunstprojekter er ens. Udgangspunktet kan være helt klart eller der kan være vi sammen skal udvikle konceptet først. Derfor kontakt mig for en snak, så vi kan finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig og hvad du har behov for, så kan jeg sende et tilbud på baggrund af det. Birgitte@studiomerkbar.dk